The Telenovelas er et powerpopband fra København. Deres sange veksler mellem eftertænksomme slacker-hymner og korte, melodiske energiudladninger. Bandet låner lidt af den solstrålereflekterende guitarlyd fra bands som Teenage Fanclub og The Go-betweens og krydrer det med den dovne og uselvhøjtidelige stemning, der præger bands som Pavement og The Lemonheads. Samtidig lyder bandets sange mest af alt som et mixtape, bestående af vidt forskellige guitarpopsange spillet af det samme skizofrene band.

Bandet har i de sidste to år arbejdet på deres debutalbum: ”Winona, forever”. Pladen er blevet til i bandets studie på Refshaleøen og i et sommerhus på Bornholm og er indspillet i samarbejde med deres faste samarbejdspartner Christoffer Emil Hørbo.

D. 3. oktober udgav bandet deres første single ‘Future Echoes’.


  • contact
  • home